Værløse Bymidte Pakket ind i Lyrik og NTSMB: Netværk for Tværvidenskabelige Studier af Musik og Betydning: To udgangspunkter for undersøgelsen af samspillet mellem verbal og ikkeverbal betydning.

 

Hvilken relevans kan det have, at man pakker Værløse Bymidte ind i lyrik, i forhold til de emner, som et forskningsnetværk med titlen NTSMB: Netværk for Tværvidenskabelige studier af Musik og Betydning beskæftiger sig med?  For at forsyne dette spørgsmål med et tilfredsstillende svar, kræves der en smule iscenesættelse, som gør, at det fremstår mod en baggrund, hvor diskussionen om samspillet mellem verbal og ikkeverbal betydning er ridset op.

 

NTSMB har som en vigtig del af sit kommissorium at undersøge, hvorfor og hvordan mennesker oplever musikken som noget betydningsfuldt. Flere spørgsmål rejser sig med det samme:

 

1)      Hvad er det for en slags betydning, vi har i tankene, når vi tilskriver musik betydning? Da sproget har været det dominerende paradigme inden for betydningsteoretiske studier indtil for nylig, er det fristende for en del forskere at hævde, at musik er betydningsløs. Denne konklusion begrundes hovedsagelig ved at påpege, at musik mangler redskaber dels til at referere til genstande, dels til at udtrykke udsagnagtig indhold, som kan bedømmes såsom værende enten sandt eller falsk. Når dette er sagt, har man kunnet konstatere, at musikken ikke fungerer på samme måde som sproget, når den fremstår som betydningsbærende og betydningsskabende.

 

2)      Er det betydningsbegreb, vi arbejder med, når vi kalder musik for betydningsfuld, og det betydningsbegreb, som, hører hjemme i diskurs omkring sproglig betydning to væsensforskellige ting?  Bliver både sprog og musik kaldt for ”betydningsfulde” takket være en omgang sjusket og ikke velgennemtænkt metaforik? Eller er begge betydningsbegreber subkategorier af et mere overordnet betydningsbegreb, som dækker over det, som synes at sige os noget i andre ikke-sproglige sammenhænge, såsom dans, billedkunst, eller til og med gastronomiske oplevelser?

 

3)      Når vi oplever kunstarter, som tydeligvis benytter sig af både de ovennævnte former for betydning - verbal såvel som ikkeverbal - ligesom lyrik gør, er der meget stof til eftertanke, når vi reflekterer over, hvor meget af et digts betydning er afhængig af de islæt, som kan spores tilbage til den verbale betydning, som ordene trækker med i deres kølvand, og hvor meget er afhængig af, de rytmiske og prosodiske – de ikkeverbale – kvaliteter og effekter, som ordene forårsager. Det næste skridt bliver at stille spørgsmålet til sproget i al almindelighed for at overveje samspillet mellem de elementer, der a) på den ene side typisk betragtes som central for den verbale betydningens funktion, ligesom reference og evnen til at udtrykke udsagn, og de elementer, der b) på den anden side spiller en rolle i vores analyser af de aspekter, som må spille en rolle i ikkeverbal betydning ligesom rytme, frasering, prosodi og lignende.

 

Som det fremgår af de foregående afsnit - så snart man begynder at tage diskussionen over betydning på alvor - træder man ind i et tankerum, hvor en stor del af udfordringen består i at kunne holde øje (øre!) både med helhedsdannelser og de bidrag, som diverse dele kommer med.  I NTSMB betragter vi musik som et klart eksempel på noget, der opviser – i hvert fald hovedsagelig – ikkeverbal betydning. Alt, som kan belyse den ikkeverbale betydnings fungeren i musikkens og i andre sfærer, samt alt, der giver indsigt i, hvordan rytme, frasering, prosodi og andre ”musikalske” aspekter bidrager til betydningsdannelse i fænomener, som ikke hovedsaglig betragtes som musik, er af interesse i forhold til NTSMB’s dagsorden. Dermed er Værløse Bymidte pakket ind i lyrik et projekt, som er af relevans for NTSMB og dets interessesfære, idet projektet ansporer til en del meget nuanceret og rig refleksion over, hvor og hvorledes betydningsdannelse finder sted i vores omgang med verden. Det er også en glæde for mig at notere, at Jan Hatt-Olsen, den ansvarlige for Værløse Bymidte pakket ind i lyrik, har været et aktivt bidragende medlem i NTSMB, siden fødslen i september 2001 som et åbent forskningsnetværk med en toårig opstartsbevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd.

 

For at få et indtryk af det rige diskussionsfelt med betydning som leitmotif, som projektet inspirerer til, lad os bruge dette fotografi som udgangspunkt. Det er taget af undertegnede i løbet af den underskønne efterårsdag fredag den 3. september 2004, da projektet i Værløse havde sin premiere.

           

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vekselvirkningen mellem betydningsbidragende elementer i billedet og i den situation, skabt af projektet Værløse Bymidte  pakket in i lyrik, som den afbilder, er kompliceret og spændende.  Hvad billedet angår, er blandt de første ting, man slås af, at det vi kigger på ikke bare er et billede af et træ, som skal ledsage et digt, der er trykt på en side, men at det, vi kigger på, er et billede, hvor teksten

 

Halvt gyldent

Halvt nøgent

Grene

Splitter himlen

I fragmenter

Af gråt, af blåt

 

er en del af den situation, hvor selve træet befinder sig, og at billedet også er et billede af digtet som skrevet genstand.  Digtets fysikaliske tilstedeværelse som et skrevet fænomen er ikke begrænset til en samling tegn på en bogside, men ligesom træet, er (rettere sagt: var – dette er jo skrevet i oktober 2004) dets tegnemæssige manifestation også at finde ”derude” i ”virkeligheden”.  Når man tog til Værløse, kunne man stå foran dette træ og læsse disse linjer, som faktisk beskrev den situation, som grenene i det træ, der stod ved siden af, bidrog til.  På denne måde var digtet et passende akkompagnement til virkelighedens træ, givet det, som det sagde om grenene. Dette blev klart kommunikeret via digtets udsagnmæssige indhold. Men det var også et passende akkompagnement til træet i det visuelle rum, som de både delte og var med til at skabe: Dersom træet splittede himlen i fragmenter af gråt, af blåt, digtets strofer, som rent visuelt danner et grenagtigt mønster på den gennemsigtige baggrund, gør nøjagtig det samme. Det er interessant igen at tænke sig den situation, hvor digtet kun havde en fysikalisk væremåde, som var begrænset til tegn på en side, hvor det ledsagende billede var et træ, der delte himlen. Det vil næppe falde en læser af digtet - som er trykt på siden, og som har billedet som sin baggrund - ind, at disse linjer splitter den blå, trykte himmel i fragmenter. Dette aspekt af digtet vil ikke anses som hørende til de dele, der bidrager til betydningsdannelse i denne situation, givet de konventioner, som hersker, når vi læser.

 

Det, at digtet akkompagnerer og supplerer et almindeligt objekt ude i virkeligheden, virker tankevækkende, næsten eksotisk. Med undtagelse af monumenter og gravstene ser vi meget sjældent denne form for betydningsdannede forhold ude i verden. (Selvfølgelig bombarderes vi med  reklametekster overalt, men deres ærinde er noget andet end supplering og akkompagnement). Det tangerer til det musikalske: når en stemning af en eller anden art skal skabes i en restauration, eller for den sags skyld i et supermarked, er vi vænnet til, at musik af en eller anden art bliver spillet. Den måde, vores offentlige rum i stigende grad er pakket ind i musik, bliver dermed forsynet med en anderledes perspektivering, når vi oplever, hvad der virker pirrende på os, når tilværelsen bliver forsøgt med lyrik.

 

Denne indpakning afføder yderligere interessante overvejelser: På en måde, som minder om den afsondring/sammenfletning af værensniveauer, som blev beskrevet i det ovenstående med henblik på forholdet mellem træet og digtets indledende linjer, bliver det, at digtets fysiske tilstedeværelse sidestilles med vores i en indpakningsinstallation af denne type, noget, som fremkalder interessante effekter.  I nedenstående billede, også taget af undertegnede om eftermiddagen den 3. september, er det nemt at forestille sig, at stedet adresserer og taler til en nattevandrer, der står på samme sted, med trøstefyldte ord om, at vandringen må få en ende, og at hjemmet venter.

 

 

Ellers stumme, i konventionel betydning, steder får ordets magt.Virkelighedens gader formaner os, i bogstaveligste forstand.

 

Mens jeg skriver disse linjer, befinder jeg mig i en by, som er langt fra Værløse. Jeg er i Barcelona på konferencerejse. En ting, man lægger mærke til som turist i en ny, fremmed by, er, at den næsten altid er pakket ind i tekst: Som gæst i en fremmed by behøver man ofte massiv hjælp i form af indpakkende tekst – vej skilte, skilte til busstoppesteder, og forklaringer over, hvad det er for et monument eller et hus, man står og beskuer. Man har det bedst, når man oplever, at det hele er pakket ind i kort og kørselsvejledninger. Det er dog noget andet, end at en by er pakket ind i lyrik. Jeg har ofte funderet over, hvorfor visse steder, man har været, føles meget virkelige qua steder for mig, hvorimod andre steder næsten ikke virker til at have nogen reel forankring i ens virkelighed. Måske er en del af forklaringen, at de steder, som har markant ”stedagtigthed” for os, er de, som bærer i sig deres egen ikkematerielt manifesteret lyriske indpakning, hvis kraftfulde virkning på os bliver demonstreret af den virkning, som den fysisk tilstedeværende indpakning i lyrik Værløse Bymidte blev forsynet med fra den 3. – 12. september 2004, havde.

 

Jeg vil afrunde disse betragtninger over Værløse Bymidte pakket ind i lyrik med at bemærke, at projektet har været af stor værdi på mange niveauer.  Jeg vil her begrænse mig til den særlige synsvinkel, der tager sit udgangspunkt i min rolle først som bevillingshaver for NTSMB: Netværk for Tværvidenskabelige Studier af Mesic og Betydning i opbygningsfasen 2001-2003 og nu som formand for NTSMB i dets mere permanente form som forskningsforening: Det, at lyrikindpakningen leder en, der har oplevet den, ubesværet til overvejelser over, hvordan verbale og ikkeverbale betydningsdannende elementer opstår og spiller sammen i vores hverdags virkelighed, bidrager til en udvidet forståelse for og følsomhed overfor, at der er en værdi i forsøget til at få mere overblik over denne proces. Alle, som er interesserede i at blive ved med disse overvejelser, specielt med henblik på, hvordan de bliver gjort i forbindelse med musik og betydning, er velkomne til at besøge vores websted på www.humaniora.sdu.dk/~ntsmb for information om vores konferencer og aktiviteter og til at klikke ind på det internationale akademiske internettidsskrift, som er en knobskydning af NTMSB, med titlen JMM: The Journal of Music and Meaning www.meaningandmusic.net.

 

 

Cynthia M. Grund

Lektor, fil.dr

Center for Filosofi

Syddansk Universitet i Odense